OBS! Fra den 15. til den 28. december 2024 vil spiludleveringsstedet være lukket. Hvis man ønsker at spille i denne periode, skal spillet afhentes senest den 15. december, eller man kan planlægge sin Mystery Hunt til en dato efter den 28. december.
Vi er glade for, at du skal prøve kræfter med vores Mystery Hunt på Assistens Kirkegård.
Her finder du vigtige informationer om din oplevelse.
Læs det grundigt, så du kommer godt fra start.
Sådan henter du dit Mystery Hunt spil
- Hent spillet hos Sleep in Heaven, som er 5 minutters gang fra Assistens Kirkegård.
- Fremvis din bookingbekræftelse på din telefon eller printet på papir til personalet.
- Orientér dig om Sleep in Heaven's åbningstider på deres hjemmeside ved at klikke her.
- OBS! Personalet hos Sleep In Heaven kan ikke besvare spørgsmål om Mystery Hunt oplevelsen. Ret venligst spørgsmål til Mystery Makers.
Assistens Kirkegård er et levende sted, hvor omgivelserne forandrer sig. Idet gåderne er 100% bundet op på omgivelserne, opdaterer vi ofte spillets gåder. Derfor anbefaler vi, at du henter spillet tidligst 5 dage før, I skal spille. På denne måde kan vi garantere, at I får det senest opdaterede spil.
I vælger selv, hvornår I vil opleve Mystery Hunt på Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård er åben kl. 7.00-19.00 i vinterhalvåret (oktober-marts) og kl. 7.00-22.00 i sommerhalvåret (april-september). Husk at tage højde for dagslyset, da gåderne ikke kan løses i mørke.
Oplevelsens varighed
1,5 - 2 timer.
Retningslinjer
- Orientér jer om og følg gældende retningslinjer på kirkegården.
- Brug den vedlagte mulepose til affald.
- Vis hensyn til de øvrige besøgende.