Vi er glade for, at du skal prøve kræfter med vores Mystery Hunt i Kongens Have.
Her finder du vigtige informationer om din oplevelse.
Læs det grundigt, så du kommer godt fra start.
Afhentning af Mystery Hunt spil:
- Hent spil(lene) i Frihedsmuseets museumsbutik.
- Åbningstid: 10:00-17:00 alle dage. Bemærk! Lukket mandage fra oktober-april.
- Du vælger selv, hvornår du ønsker at afhente dit Mystery Hunt spil - så længe det er indenfor museets åbningstid. Du kan således godt hente materialet nogle dage før din oplevelse finder sted.
- Fremvis din bekræftelse på din telefon eller printet på papir til butikspersonalet.
- OBS! Frihedsmuseets personale kan ikke besvare spørgsmål om Mystery Hunt oplevelsen. Ret venligst spørgsmål til Mystery Makers.
- Det er desværre ikke muligt at benytte toilettet på Frihedsmuseet. Vi henviser i stedet til toiletterne markeret på kortet i selve Mystery Hunt æsken.
Mødetid
Start oplevelsen præcist på jeres bookede starttidspunkt. På den måde undgår I, at oplevelsen bliver forstyrret af at andre grupper indhenter jer.
Mødested
Ved én af indgangene til Kongens Have - I vælger selv hvilken. Spillet kan startes hvor som helst fra i haven.
Har du tilkøbt en Gamemaster til at tage imod jer?
Vores fantastiske Gamemaster møder jer ved den store indgangsport overfor Cinemateket for at give jer den bedste start på jeres oplevelse. I skal ikke afhente jeres Mystery Hunt spil, hvis I har tilkøbt en Gamemaster.
Det vil fremgå af din ordreoversigt om du har tilkøbt en gamemaster (obligatorisk for grupper på 25 deltagere eller derover).
Oplevelsens varighed
1,5 - 2 timer.
Er I flere end 8 deltagere?
Hvis I er flere end 8 deltagere, skal I inddeles i grupper af 4-8 deltagere. I skal starte to grupper af gangen med 10 minutters intervaller fra jeres bookede starttidspunkt.
Retningslinjer
Kongens Have er en elsket grøn oase i København. Pas godt på haven ved at følge retningslinjerne:
- Hold haven ren og pæn og efterlad ikke materiale fra Mystery Hunt spillet.
- Respekter skiltning og overskrid ikke afspærringer.